Har du spørgsmål til dagstudierne på Aalborg Universitet? Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge? Vil du høre mere om studieform og eksamen på et bestemt studium? Eller har du brug for information om, hvordan du søger en studieplads? Så er Studievejledningen stedet hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan få information om SU, bolig og fremtidige jobmuligheder. Og vi står også parat til at hjælpe dig, hvis det handler om studiemæssige eller mere personlige problemer. Desuden kan Den centrale Studievejledning bl.a. vejlede om
- optagelse og adgangskrav
- dispensation
- eksamensregler
- ansøgning om merit
- orlov, studieskift og studieophør
- generelt om universitetets fuldtidsuddannelser.
Studievejledningen på Aalborg Universitet består af en central del (Den centrale Studievejledning i Aalborg og studievejledninger i Esbjerg og København)og af studievejledere, som er ansat af og har kontor på de enkelte uddannelser (decentrale vejledere).
De over 50 decentrale vejledere er studerende, der bl.a. kan vejlede dig mere detaljeret om indholdet i det enkelte studium, studiemiljøet, studieformen, eksamensordninger og pensum. Find nærmere information vedrørende de faglige vejlederes træffetider, telefonnumre og e-mailadresser.
Hvis du vil se nærmere på universitetet, kan den faglige vejleder hjælpe dig med at arrangere et besøg. Du kan også komme til Åbent Hus i foråret i både Aalborg, Esbjerg og København.
Alle studievejledere er underlagt tavshedspligt, og du kan altid henvende dig anonymt.
